Indhold
Dette er min beretning om livet ombord på det danske orlogsskib Olfert Fisher i den Persiske Golf , andre der har været der, vil måske have en anden opfattelse. Jeg skriver det som jeg husker det og laver en generel beskrivelse af de enkelte kapitler for at give et indtryk af hvordan det er at være på togt med et orlogsskib
Tirsdag d.18.06.1991 fløj jeg til Dubai i De Forende Arabiske Emirater (UAE) sammen med resten af min besætning. Vi skulle afløse den besætning der var ombord på det danske orlogsskib Olfert Fisher (OLFI).
OLFI var blevet sendt til den Persiske Golf for at opretholde handels- og våbenembargoen mod Irak, efter at Irak havde invaderet Kuwait. OLFI`s operationsområde var omkring indsejlingen til den persiske golf fra Hormuz strædet og op til Bahrain.
Vi skulle kontroller skibsfarten i dette område sammen med andre Nato skibe deriblandt det norske kystbevogtningsskib Andenes der var en slags fjernlager og støtte skib for OLFI.
Under vores havneophold, der omfattede landene UAE, Bahrain, Kuwait og Oman, gik vi vagt i en 3 tørn, en dags vagt og to dages dagligt arbejde til kl.11.30. Daglig arbejde bestod, for os telefolk, i at reparere og vedligeholde det elektroniske udstyr og det hændte flere gange at vores landlov blev inddraget, hvis der var udstyr, der var gået i stykker.
Når vi så havde fri tog vi enten på shopping, velfærdsturer,
besøg på andre Nato skibe eller på beach club.
Det at shoppe var en oplevelse i sig selv, man blev på det nærmeste hevet ind i
en hver bod, hvor man fik tørt og vådt, alt i mens man stod og pruttede om
prisen. Det jeg købt meget af var telefonkort for mobil-telefoner var endnu
ikke hvermandseje i starten af 90erne. Det kostede ca. 12kr pr. min. for at
ringe til Danmark, så jeg havde et temmelig stort telefonbudget.
Befolkning dernede var meget gæstfrie og hjælpsomme, de gik meget op i deres religion f.eks. så vi en vagt, der lagde sit våben for at brede et bedetæppe ud og derefter gik i gang med sin eftermiddagsbøn selv om han havde vagt ved porten ind til en flådehavn.
Vi havde en præst med, som foruden sin præstegerning også stod for at arrangere velfærdsturer når vi var i havn. Det kunne være ørkenturer, rundfart i lokal området, besøg på danske virksomheder i området eller besøg på museer og andre seværdigheder.
Vi tog også på beach club, hvor man kunne bade i Golfen, vandet var meget salt og varmt over 30 0. Vi havde også en gennemsnit temperatur på over 400, så selvfølgelig skulle vandet være varmt. Der var også swimmingpool hvor vandet var nedkølet til ca. 280.
Skibets besætning blev inviteret på ambassade besøg af de danske ambassadører i de lande vi besøgte og vi havde kontakt til de danske kolonier og virksomheder der var dernede.
Livet ombord på et orlovskib når det er i søen, foregår med øvelser, arbejde og fritidsaktiver. Mindst en gang om ugen er der bjergningsrolle, det vil sige en øvelse der går ud på at komme hurtigst muligt til sin redningsflåde, dette må max. tage et par min., fra der er prajet bjergningsrolle til alle flåderne har meldt tilbage, at alle er mødt efter bjergningsrolle. Brand- og havariøvelser bliver også øvet flittig.
Næsten dagligt havde vi militære øvelser som luftforsvar - ubådsøvelser og med jævne mellemrum vedligeholdelsesskydning med håndvåben.
Jeg var teletekniker ombord og skulle vedligeholde og
reparere elektronisk udstyr, men indgik også som operatør af
luftvarslingsradaren under luftforsvar og indgik i stinger vagten (stinger er
et missil der affyres fra skulderen).
En anden af mine opgaver var at rigge telefon/ kommunikationsforbindelse til
under RASK, det vil sige, når vi fik gasolie fra et forsyningsskib.
Hvis vi skulle modtage post, reservedele eller transportere personel fra et skib til et andet forgik det med helikopter. Men da vi ikke havde noget helodæk skulle helikopteren flyve tæt på skibet og fire posten m.m. ned. En ikke helt ufarlig manøvrere, da helikopteren oftest skulle gå meget tæt på skibets antenner og agtermast.
Tro det eller ej, der er meget fritid ombord på et skib, som går med kortspil, video og sidste aften på søen var der banko spil som velfærdsudvalget med præsten i spidsen stod for. En gang imellem fik vi også mulighed for at grille på agterdækket, det er nu lækkert at grille i 400 varme og omgivet af vand.
Søndag formiddag var der gudstjeneste på agterdækket, et arrangement, der var stor tilslutning til.
Privatliv er der ikke noget af ombord, man bor sammen med 5-6 andre og kan aldrig være alene, det kan være en stor belastning, især når man er væk i over 100 dage. Det resulterer da også i, at man går hinanden på nerverne og der er næsten altid en eller anden form for midtvejskrise på længere sejladser.
Der er altid liv ombord på et skib og der er selvfølgelig også vagt i orummet og i radioen, samt på broen døgnet rundt. Som følge heraf skal der også være mulighed for at få stillet sulten. Så foruden de tre almindelige måltider, er der også natmad, som alle er velkommen til at benytte sig af. Første dag på søen består natmaden altid af røde pølser og varm kakao (døde fingre og krigskakao)
Vi så mange delfiner som kom op og ”legede” med skibet ved at svømme lige foran skibets stævn, om morgenen var der små gule søslanger, der kom helt op til overfladen, når det så blev lidt varmere i løbet af formiddagen søgte de længere ned mod bunden.
En anden stor naturoplevelse når man sejler, er de mange flotte solnedgange. Det ser bare så flot ud når solen går ned i horisonten og bliver opslugt af vandet.
Der var blevet arrangeret en bustur rundt i Kuwait city og
ud til de brændende olie kilder. Under busturen måtte vi ikke gå ud, med mindre
chaufføren havde givet lov på grund af de før omtalte miner.
Selve Kuwait city bar ikke præg af at der havde været krig. Folk kørte
stadigvæk rundt i deres store biler og der var tegn på velstand. Kun nogle få
huse var beskadiget, her iblandt kvarteret omkring den amerikanske ambassade og
området omkring Emirens palads samt regeringsbygningerne og et tv/ sender tårn.
Men da turen gik ud til ørken var der ingen tvivl om at her havde været krig,
vi kørte af en landevej, hvor der havde været et stort slag og mange var blevet
slået ihjel, der var stadigvæk udbrændte kampvogne og andre militære køretøjer.
Ørkenen var flere steder sort af olie og der var flere store oliesøer, hvor nogle af dem brændte. Vi så også mange
af de brændende oliekilder og der var en kvælende tyk dyne af røg over hele
området. Alt i alt en meget ubehandling oplevelse.
Om aften havde vi besøg af de danske FN-soldater, der var i Kuwait og der kom også nogle danske diplomater.
Vi sejlede nord om Sicilien gennem Messinastrædet, kendt fra den gode brave danske film S/S-Martha som en hver dansk sømand kender.
Så forsatte turen imod Gibraltar og videre mod Lissabon hvor
vi skulle ligge i tre dage. Vi ankom til Lissabon d. 07.09. Vi fik rig mulighed
for at se Lissabon som er en smuk og en stolt søfart by med sine mange flotte
monomenter, smukke parker og pladser. På Tejo-flodens sydside står byens
vartegn, en godt 80 m høj sokkel med en vældig Kristus figur, rejst af
portugisiske kvinder som tak for, at landet var neutralt i 2. verdenskrig.
Denne figur var jeg oppe og se sammen med to andre fra skibet.
Desværre havde byen også en skygge side i form af sine mange tigger som er i
side gaderne omkring centrum.
Jeg havde sammen med nogle andre fra skibet meldt mig til et ambassade besøg på
den danske ambassade i Lissabon hvor vi fik pinde mader og øl, Ikke så flot og
fornemt som de besøg vi havde været på i Den Persiske Golf, men alt i alt et
okay arrangement.
Efter Lissabon satte vi kursen mod Den Helder i Holland hvor vi skulle aflevere
de stinger missiler som vi havde lånt af Holland da Stinger missilet endnu ikke
var indført i det danske forsvar i 1991.
Vi ankom til Kieler kanalen Lørdag d. 14.09 kl 7.00. For at sejle på kanalen
skal man sluses igennem en sluse for at der hele tiden er samme vandstand i
kanalen. Kieler kanalen er en meget smuk kanal med sit frodige plante liv langs
breden og de mange svaner og fiskehajer i selve kanalen. Halvvejs gennem kanalen mødte vi en stor dansk koloni
som stod på bredden med flag og banner og byd os velkommen hjem, endnu engang
fik vi stor opbakning af udlandsdanskerne.
Vi forlod Kanalen kl. 14.30 og havde nu kun ganske få sømil
tilbage før vi atter var i dansk farevand. Efter en hver udlands rejse skal man
jo gennem tolden dette gælder også for flådens skibe. Så vi fik toldere ombord
kl. 20.40 ud for Korsør. De gennem gik toldpapirerne og endevendte skibet for
evt. smugler vare.
Søndag d 15.09.1991 ankom vi så endelig til Holmen og fik en kæmpe stor
modtagelse med en masse sejlbåde der var sejlet os i møde ud for Københavnshavn
og et hav af mennesker langs langlinie.
På Holmen stod vores pårørende og vendte lige så utålmodig som vi ombord.
Dette var min beretning om livet ombord på OLFI i Golfen. Jeg vil når tid og teknik tillader det tilføje et billede arkiv fra turen.