I fællesskab fik vi skrevet til og med den 12. aug. og Mogens fik skrevet lidt ang. alternativbehandling. Jeg vil prøve at skrive lidt om de sidste dage op til Mogens død og bisættelse.

Natten til den 14. aug. faldt Mogens ude på badeværelsesgulvet, Heldigvis slog han ikke hul og han brækkede heller ikke noget, det har jeg virkelig frygtet.
Tænkt hvis han skulle ha endt sine dage med et brækket ben liggende på ryggen og måske derved få liggesår, alt det blev han til al held forskånet for.

Lørdag den 14. aug. var pigerne og jeg til fætter/kusinefest hos Mogens´ fætter. Jeg kørte hjem til Mogens to gange og han ringede efter hj. plejen en gang.
Søndag var pigerne i Bonbonland og vi fik kontakt til en healer Tina Lodskou. Tina kom kl. 16.30 og var her i to timer. Mogens blev healet i 1 time. T
ina er en af de få kvinder der har haft testikelkræft, dvs. kræftformen er den samme som mænd har. Mogens havde til sidst testikelkræft i bughule, lunger og lever.

Tina har nu afsluttet den bog hun har skrevet på i 1 1/2 år. Mødet med Mogens blev afslutningen på hendes bog, som udkommer i midten af oktober.
Mogens var selv meget glad  for mødet med Tina de havde så mange ens oplevelse. Havde valgt de samme to læger at tale med på riget og havde samme tankegang,
og talte indforstået med hinanden, skønt de aldrig før havde mødtes før, var de meget ens og var på bølgelængde med det samme.
Tina havde to hjerteformede sten med til pigerne med ren hvid energi så de kan modstå, hvad de nu skal modstå.
De sten er Line og Cecilie meget glade og knuger hjertet i hånden, når de savner deres far.

Mogens havde svært ved at bede om smertestillende, men da smerterne søndag aften blev uudholdelige, selv for Mogens, måtte han overgive sig og bede om morfinplaster.
Nu er der bare det med morfinplaster, at det først virker efter 24 timer, så da det var sat på, bad Mogens om en morfinsprøjte.
Om natten kom hj. sygepl. og gav endnu en sprøjte og næste morgen blev dosis sat op. Han fik igen over middag og sidst på eftermiddagen. 

Kl. 18 kaldte Mogens mig ind i soveværelset og vi bad Fader vor, derefter ringede jeg til hj. sygepl.
Inden hun kom fik Mogens og jeg sagt hvad der skulle siges til hinanden.
Alt var som det skulle være i sådan en situation. Mogens døde fredsfyldt mandag den 16. aug. 2004 kl. 18.50 
Sådan endte et kort liv, men dog så stort.
Mogens gav så meget.
Alle hans smil og optimisme lever forevigt.

Natten til tirsdag havde jeg besøg af en hj. sygepl. det var godt at have en i huset, især da vagtlægen kom og lavede ligsyn.

Tirsdag kom der 3 venner allerede kl. 8.15 og var her det meste af dagen.
Præsten kom på besøg, det var faktisk et møde Mogens og jeg havde aftalt med hende 2 uger forinden.
Der kom også bedemand og om eftermiddagen kom bedemanden igen lagde Mogens i kiste, så vi kunne køre ham i kapellet.
 

Klik på billederne for at se dem store

De næste dage gik. Der var besøg og overnattende veninder. Pigerne og jeg modtog mange blomster og vi mærkede en masse varme og tanker fra nær og fjern.

Bisættelsen fandt sted fredag den 20. aug. kl. 14.  Kirken var fuld og man mærkede, hvor meget Mogens har betydet og hvor mange han har berørt med sin optimisme,
sine smil og åbenhed om sin kræftsygdom. Det var en meget smuk cermoni i kirken.
Efter Mogens ønske sang vi Nordahl Grigs sang "Kringsatt av fjender"  kræften var hans fjende.
Fra mig til Mogens fik jeg i kirken spillet Danser med drenges sang "Er der nogen i himlen"
Kirken var fyldt med blomster, alle kirkebænke var proppede og klapstole var i brug.

Pigernes klassekammerater var også mødt talstærkt op, det betød virkelig meget for både Line og Cecilie.

Takkestykke som blev sat i aviserne

 Hjertelig tak 
for al opmærksomhed
Da det er umuligt for mig at takke hver enkelt direkte 
i forbindelse med min mand 
Mogens Larsen´s 
død og bisættelse,  prøver jeg på denne måde at give udtryk
 for min glæde over støtten.
Jeg savner ord for den omsorg og varme jeg og mine døtre 
har modtaget fra Jer;  familie, venner, kolleger, naboer, forældre til
 mine børns klassekammerater, samt lærere på Skovboskolen, 
 ordsproget "Tak er kun et fattigt ord" kommer til sit fulde udtryk.
 Det varmer og rører os dybt, at så mange har tænkt og stadig tænker
 på os i denne svære tid. At miste en man elsker så højt  er en sorg, der ikke kan beskrives,
 men det lindrer lidt at vide, at vi ikke er alene med vores sorg.
 Modtag derfor vor hjerteligste tak for alle søde ord, beskeder, breve, blomster og
tilkendegivelser - som hver og én har varmet vores hjerter.

 De venligste hilsener Nina,  Line, Cecilie
 

Lørdag var Cecilie hos en legekammerat med overnatning Line og jeg tog i mødregruppen. Denne gang med bål, bagte kartofler, mørbrad med bacon og salat, rødvin mm
Line blev og sov i telt med de andre, jeg blev kørt hjem og nød faktisk at være alene uden at servicere andre! 

Klik på billederne for at se dem store

Mandag var igen skoledag for Line og Cecilie denne morgen gik forbavsende godt, pigerne var nemme at aflevere.

Line er startet i sorggruppe for børn i kræftens bekæmpelse, desværre er min. alder 8 år, så Cecilie er stadig for lille, menes det.

Tirsdag den 7. sep. 2004 kl. 14 satte vi Mogens urne i jorden

Klik på billederne for at se dem store

Sorg er som en trekant, der drejer rundt i hjertet
med spidser som river.
Det gør ondt, forfærdelig ondt
til trekantens spidser er slidt af,
og der bare er en kugle tilbage, som glider rundt uden smerte.
Sorg er en proces, som tager tid, men den slutter.
Hvor lang processen er, beror på hvad vi har mistet,
hvilke ressourcer vi selv har og hvilken støtte
vi modtager fra vore omgivelser.
Men når glæden over det du har haft,
overskygger savnet af det du har mistet,
når du ved
at du aldrig ville have undværet det du har mistet
også selv om du var klar over at du en gang
måske måtte give slip på det,
da er trekantens spidser
slidt af og kuglen bliver en skat i dit hjerte.

Kinesisk visdom